Besøg Biopat Lisbeth Tordendahls Nye Hjemmeside på lisbethtordendahl.dk

Hvad er biopati?

Biopati er en unik biologisk analyse- og helhedsterapi, der sigter mod at bevare eller genoprette en sund og vital tilstand, hvor kroppens organer, nerve-, hormon- og immunsystem fungerer optimalt. Så helbred, velbefindende og livskvalitet forbedres.
Der arbejdes på at alle dine belastninger både fysiske og psykiske bliver klarlagt og derefter behandlet med naturlige midler som vækker kroppens egne selvhelbredende kræfter.
Biopati er kombinationen af vitamin- mineral- og fedtsyreterapi, immunterapi, udrensning og kostvejledning, der tilsammen renser, heler, genopbygger, vitaliserer og stabiliserer din krop i en naturlig balance. Biopatisk behandling svarer til den mere international kendte betegnelse naturopati.
Biopati kan hjælpe dig til at trives i hverdagen, give dig mere energi og overskud og få din krop i en sund balance. Det er en behandlingsform, der fint kan komplementere andre former for behandling.

I den biopatiske behandling bruger jeg følgende samvirkende terapier, i det omfang hver især er nødvendige:

Ernæringsterapi
For at have energi og overskud til at gøre det, du synes er rart og vigtigt, har du brug for en optimal kost, så du kan opbygge sundhed og styrke.
Hverdagskosten er en daglig påvirkning af din helbredstilstand og det du indtager af mad og drikke skal derfor matche dine behov og være tilpasset dine livsvilkår.
Menneskers behov er individuelle og du får vejledning i en optimal kost for dig. Hvordan kosten skal sammensættes, for at den kan give dig den rigtige næring og energi. Den skal hverken belaste eller dræne din krop, men derimod - i størst muligt omfang - aflaste dine organer, være livsbefordrende og indeholde de mange nærings- og vitalstoffer, som du har brug for til din trivsel.
Dermed etablerer du et godt fundament for at bevare din sundhed.

For din trivsel er det vigtigt at få afdækket om du har intolerancer /allergier overfor fødemidler - det tester jeg i konsultationen - og jeg giver dig konkrete anvisninger afstemt herefter.

Afhængigt af din tilstand kan det være relevant med mindre eller større kostjusteringer.
Er kroppen meget belastet, kan det blive nødvendigt i en periode at følge en bestemt diæt, der aflaster, opbygger, vitaliserer og styrker dig. De kostjusteringer jeg anbefaler er altid tilpasset dine realistiske muligheder.
I nogle tilfælde er kroppen så belastet, at det kræver en kæmpe indsats med en lang diætperiode at få den tilbage i en sund balance igen.

Vitamin- mineral og fedtsyreterapi
Din krops status af vitaminer, mineraler, sporstoffer og de essentielle fedtsyrer tester jeg i konsultationen og under vejledning får du dem ordineret i den rette sammensætning og dosering, som er nødvendig for din krops tilstand.
De optimale mængder af vitaminer, mineraler og livsvigtige fedtsyrer er afgørende for dit velbefindende, det vil stimulere de naturlige kropsfunktioner, give gode antioxidanter der kan beskytte dine celler, og det vil øge din krops evne til at magte de belastninger den udsættes for.
Ved sygdom og andre belastninger af organismen stiger kroppens behov for vitaminer, mineraler og sporstoffer, der alle er livsnødvendige næringsstoffer for de mange biokemiske processer der til stadighed foregår i organismen. Kroppen er - med få undtagelser - ikke i stand til at danne vitaminer og mineraler selv og må derfor have tilført dem dagligt.
Vitaminer og mineraler arbejder tæt sammen i et kompliceret og komplekst samspil. Hvert enkelt vitamin og mineral har sin helt egen opgave og kan ikke erstattes af andre. De er nødvendige for hinandens optagelse og afhængige af hinanden for at have den ønskede effekt. Derfor er det af afgørende betydning at de indtages i den rette sammensætning og dosering.

Drænerings- og organterapi
Optimal funktion af organer og det at kunne afgifte tilstrækkeligt, så affaldsstofferne ikke ophobes i væv og organer, har markant indflydelse på din sundhed.
Med urtepræparater, homøopati og vand i rette mængder vil din krops evne til at afgifte og udrense affalds- og giftstoffer aktiveres. Desuden iværksættes afbalancering af og genopbygning af væv på celleplan. Organ- og meridian funktionerne reguleres, hvilket befordrer bedre optagelse og omsætning af næringsstoffer. Kroppens regenererende evne øges, terapien styrker og heler din krops naturlige balance.

Symbiose- og Immunterapi
Et velafbalanceret forhold mellem de milliarder af mikroorganismer der lever på din hud og dine slimhinder er afgørende for dit velbefindende og din evne til at holde indtrængende sygdomsfremkaldende mikrober ude. Den mikrobiologiske balance genoprettes ved hjælp af probiotika, individuelt tilpassede urter, forskellige homøopatiske præparater samt kosttilskud og naturlægemidler, der også genopretter, stimulerer og optimerer din immunkapacitet, så din krop selv kan bekæmpe både udefrakommende og indre skadelige bakterier, virus, forgiftninger og andre sygdomme.

Biopati kan anvendes både som forebyggelse og som behandling.

Biopat er en beskyttet titel, hvilket er din garanti for en kvalificeret behandler. Uddannelsen tager 3 år.

Hvem kan bruge biopati?

Biopati kan i de fleste situationer gøre en mærkbar forskel. Biopati kan bruges i alle livets faser, da det er en naturlig opbygning af kroppens ressourcer, energi og balance.

Biopati kan give:

Mere energi
Større velvære
Stærkere immunforsvar
Bedre fordøjelse
Smukkere hud

Biopati kan både bruges til børn og voksne. Til sundhedsoptimering, som forebyggelse og behandling, samt før, under og efter graviditet. Biopati giver en unik mulighed for at finde individuelt tilpassede løsninger.

Besøg Biopat Lisbeth Tordendahls Nye Hjemmeside på lisbethtordendahl.dk

 

Biopat