DET SIGER KLIENTER OG KURSISTER:

Jeg kom hos Lisbeth med maveproblemer (smerter og oppustethed), som min læge desværre ikke kunne hjælpe mig med, andet end at fortælle mig at jeg led af irriteret tyktarm. Derudover var jeg begyndt at få problemer med hjertebanken, som min læge heller ikke kunne finde årsagen til. Lisbeth har været rigtig god til at vejlede mig med de helt rigtige kostråd, samt givet mig nogle præparater som har virket rigtig godt på mig. Allerede efter en uge kunne jeg mærke forbedringer, jeg fik også mere energi, og nu har jeg fået en meget stærkere mave og mit hjertebanken er stort set stoppet. Jeg fandt ud af, at oppustetheden forårsagede mit hjertebanken, og det var rigtig rart at få det opklaret! I det hele taget er det rart at kende sine svagheder, og hvad man skal passe på med. Jeg er meget taknemlig over at have været igennem et forløb hos Lisbeth, og kan kun give mine varmeste anbefalinger. Julie Dorbec

Efter 3 besøg hos Lisbeth Tordendahl har jeg ved hjælp af hendes vejledning fået genopbygget mit immunforsvar og har her i vinteren 2010/11 helt undgået at få influenza, som jeg ellers før i tiden blev ramt af op til 5 gange om året. Jeg kunne få influenza året rundt og hver gang gik der op til en måned eller mere før jeg følte, at jeg var helt oppe i omdrejninger igen. Mit immunforsvar var simpelthen ikke modstandsdygtigt nok - bare der var den mindste virus i omløb, så fangede jeg den. Jeg var overbevist om, at mit immunforsvar havde brug for hjælp, men jeg anede ikke hvad jeg skulle vælge blandt helsebutikkernes store udvalg. Hos Lisbeth fik jeg identificeret hvad min krop havde brug for af vitaminer, mineraler og homøopatiske lægemidler og bedst af alt, fik jeg helt konkret at vide, hvilken slags og hvilken type jeg skulle købe og hvor meget af hver, jeg skulle tage. Så det var blot at gå ned i helsekostbutikken med min liste, og købe det jeg skulle have uden at blive kastet ud i et valg mellem 10 forskellige typer c-vitamin. Lisbeth har en rigtig god holistisk tilgang til tingene. Udover at hun fik identificeret hvilke vitaminer og kosttilskud jeg skulle tage, havde hun også fokus på, hvad jeg ellers kunne ændre for at optimere mit helbred. Der er jo ikke noget banebrydende i at søvn, stress og kostvaner alle er faktorer, der spiller ind på helbredet - men det var for mig, godt at blive mindet om, at hvis jeg ville have det bedre, så var det ikke nok bare at tage en multivitaminpille til morgenmaden og ellers ikke ændre på noget. Jeg måtte tage ansvar for hvad jeg bød min krop og den ændring har Lisbeth fået kickstartet. Derudover kan jeg godt lide Lisbeths holdning til, at man ikke skal tage noget, man ikke har brug for og jeg har hele vejen igennem været tryg ved Lisbeths vejledning, hvor jeg på intet tidspunkt har følt, at jeg er blevet prakket noget på. Jeg er efter et halvt år nået dertil, hvor de vitaminer og kosttilskud jeg tager, er rent vedligehold af mit nu velfungerende immunforsvar og jeg behøver først en opfølgning hos Lisbeth om et års tid, hvis jeg føler behov for det. Jeg synes det har været et utroligt effektivt forløb, jeg har været igennem og jeg har allerede anbefalet Lisbeth til mange i min omgangskreds.
Cathrine Olsen 31 år

Hei Lisbeth Efter at jeg har fjærnet mugg i min kælder så føler jeg mig kvikkere end jeg har gjort siden jeg flytted ind i mit hus, og jeg er dig meget taknemlig for at du som den første fant en årsag til at jeg var så dårlig. Nu har jeg masser energi og psyken har det også meget bedre når man føler sig frisk. Hilsen Charlotte Kirk, Norge

Waw - det er utroligt ! Mine maveproblemer er forsvundet, jeg har masser af energi og min hud er blevet meget pænere. Alt det på så kort tid - tusind tak.
Anja Nielsen 28 år

Jeg var kommet til et sted i livet hvor vægten viste 10 kg for meget, halsbetændelserne kom hyppigere, min mave var kronisk oppustet og energien havde forladt min krop. Jeg var en smule nervøs for mit første møde, fordi jeg tænkte, nu skal jeg give afkald på min kaffe, mit sukker, mit brød og min rødvin, men Lisbeth var meget kompetent, rolig og nærværende, så jeg slappede helt af og overgav mig til processen. Det var en enorm befrielse at få en forklaring på min tilstand. De første dage, var lidt hårde, jeg havde en del hovedpine og min mave blev mere oppustet, det var derfor meget trygt, at jeg kunne skrive til Lisbeth på mail, og få svar på mine spørgsmål. Jeg fandt hurtigt ud af, hvilken skade sukker, kaffe og hvidt mel gør mod kroppen og ”hungeren” efter disse stimulanser forsvandt mere og mere. I gave fik jeg mere energi, vægten tilbage og min stærke krop holder enhver halsbetændelse for døren. Jeg er tilbage i min sunde krop, der har jeg tænkt mig at blive, derfor besøger jeg Lisbeth 2 x om året til et tjek. I dag nyder jeg gerne et stykke kage, en kop kaffe, et glas rødvin MEN, det er mere undtagelsen end reglen, og kun når jeg er ude. Jeg har fået så god kontakt til min krop, så jeg ved hvornår jeg kan spise diverse ting. Jeg har købt Lisbeth´s bog ”Grønne Proteiner” den er rigtig god og en tryg følgesvend. Det har været den bedste investering jeg har givet mig selv, jeg leger og hygger med mine skønne unger og sidst men absolut ikke mindst, så er min dejlige mand blevet forelsket i mig igen.
Suzanne Jørgensen

Jeg opsøgte Lisbeth med henblik på at få en vurdering af min generelle helbredstilstand, da jeg gennem nogen tid havde gået med nogle småskavanker og samtidig havde lavt energiniveau. Det synes jeg bestemt er lykkedes. Både at få energien tilbage i hverdagen og få taget hånd om skavankerne på en god måde. Jeg kan varmt anbefale et biopatisk forløb hos Lisbeth.
Ann Berit Frostholm

Jeg havde fået Lisbeth anbefalet af min søster samt en veninde og havde længe tænkt på at få et lille tjek op. Jeg oplever Lisbeth som meget dygtig og behagelig og selve behandlingen fungerede helt perfekt for mig. Mine mavekneb er forsvundet ligesom mine blister i munden og min træthed er væk, så det er helt fantastisk. Jeg er fuldt ud tilfreds og jeg vil helt sikkert vende tilbage en anden gang og også anbefale Lisbeth til alle jeg kender.
Katrine Christensen Dumas

Allerede i løbet af de første 2 uger mærkede jeg et stort energiboost. Og nu efter 8 mdr. i behandling hos Lisbeth har jeg brudt en ond cirkel med træthed og tilbagevendende blærebetændelser gennem flere år, som jeg ellers har prøvet alt muligt andet for at få bugt med. Det er SUPER dejligt og jeg føler mig sundere og i bedre balance end nogensinde. TAK !
Malene Jørgensen 32 år

Jeg opsøgte biopatisk behandling efter langvarig behandling af rosacea hos hudlæger. Jeg var træt af antibiotiske salver og udsigt til endnu en behandling med Roacutan. Jeg begyndte behandlingen i august, selvom jeg befandt mig i en god periode. Vinteren plejer at være hård at komme igennem for min hud. Denne vinter har været speciel hård med langvarig frost og alligevel har jeg ingen særlige symptomer. Min hud er meget pænere og der er så meget ro i min rosacea at jeg er begyndt laser behandling af de sprængte kar. Jeg plejer også altid at blive smittet hvis nogen i min nærhed er forkølet eller har anden virus infektion. Er kommet igennem vinteren i år med få dages forkølelse. Jeg føler i det hele taget at mit imunforsvar er blevet styrket. Jeg er helt klart positiv over for biopatisk behandling og vil fortsætte vedligeholdelsen. Jeg vil følge op på behandlingen om 6-9 måneder.
Susan Thuesen

Vores datter Amanda på 12 år har medfødte kroniske urinvejslidelser og har igennem 3 år været syg igennem vinterhalvårene med konstante hovedpiner, forkølelser, halsproblemer, kvalme, tarmproblemer, psykiske problemer og selvfølgelig urinvejsinfektioner (hvis hun da ikke har været på forebyggende penicilinbehandling). Efter ca. 7 måneder hos Lisbeth har vi fået et ”nyt” barn, med energiniveau som sine jævnaldrende og i rivende udvikling. Amanda var drænet for energi, immunforsvar, overskud og humør – det forstår vi nu efter at Lisbeth har givet hende det hele tilbage. Amandas krop fungerer rigtig godt og vi håber på en sundere og gladere vinter. Vi er taknemmelige for at Lisbeth har den viden om kroppens sammensætning at forholdsvis simple tilskud har givet vores datter livskvaliteten tilbage.
Lene Dahl

Kære Lisbeth, Vi har været utrolig glade for at komme til konsultationer hos dig. Avas helbred virker solidt nu, og er uændret det sidste års tid. Dette er takket være behandling på Rigshospitalet, kærlighed, healing og biopati hos dig. Vi tror på at synergien mellem dem har været afgørende! Tusinde tak for opmærksomheden og hjælpen.
Kh Jacob & Mette, forældre til Ava 3 år

I år 2005 var jeg i Afrika og fik en slem grad af malaria, jeg oplevede efterfølgende at jeg havde et dårligt immunforsvar. Jeg blev ved med at blive forkølet og måtte flere gange om vinteren lægge mig syg med influenza. I julen 2008 hvor jeg var forkølet igen igen, fik jeg pludselig udslet på hele kroppen, som først gik væk efter en lille uge. Jeg var til forskellige læger som ikke kunne finde ud af hvad det var, men mente at min krop reagerede med udslet pga. mit dårlige immunforsvar. Efter den jul fik jeg udslet på overkroppen med jævne mellemrum. Jeg fik hormoncreme af lægerne som fjernede udslettet, men det kom jo igen. Jeg kontaktede Lisbeth, efter at have snakket med en som havde lidt erfaring med biopati. Det var befriende at møde Lisbeth Tordendahl, ikke alene følte jeg at jeg for første gang i mit "sygdomsforløb" blev taget alvorligt og hørt, men jeg oplevede også hvordan hun så på mit helbred i et større sammenhæng. Vi snakkede længe om hvad jeg havde fejlet flere år tilbage, min livsstil, kost osv. Den behandling jeg skulle igennem var ret omfattende, det krævede at jeg skulle tage flere vitaminer i form af piller og en del flydende præparater, flere gange om dagen. Men via Lisbeths vejledning var det overskueligt, og der gik ikke mange dage før jeg havde vænnet mig til det. Det udslet jeg havde på kroppen blussede op efter en eller to dage på kuren, det blev rødt og aggresivt at se på, jeg blev meget træt de første par dage, og det kløede og sveg! Efter en lille uge udtørrede udslettet stille og roligt og forsvandt, og jeg har ikke set noget til det lige siden! Jeg oplevede også en ændring vedr. mit helbred, jeg fik pludselig mere energi, selvom årstiden ændrede sig til efterår. Hele efteråret 2009 og vinteren, har jeg ikke haft en sygedag, jeg har ikke engang haft lidt snottet næse - det er utroligt når jeg i min hverdag arbejder med børn! Det har været så befriende ikke at føle mig træt og udmattet, som jeg ofte har gjort når det er vinter. Jeg dyrker meget motion og jeg har haft motivationen, til at opretholde min træning som jeg pleje, hele denne kolde vinter!! Jeg ved med sikkerhed at jeg vil benytte Lisbeth Tordendahl en anden gang, med hvad det nu end skulle være. Det har været et omfattende forløb, men det har været det værd, det var også motiverede da jeg oplevede en ændring og så hvordan mit udslet forsvandt. Jeg bruger- og lever stadig efter de råd jeg har fået, for der er ingen tvivl om at jeg har fået det meget bedre efter at have været hos Lisbeth!
Sabina Brinkler

Jeg vil gerne takke for denne gang - det har været guld værd for os at komme til dig og vi har helt sikkert fået en langt mere stærk og glad pige. Tak for det. Jeg håber, jeg må vende tilbage en anden gang hvis en af os får brug for hjælp af biopatisk karakter.
Dorte Hosbond Johansen, mor til Anna 3 år

Super inspirerende kursus, der har lært mig en masse og givet mig de værktøjer jeg havde brug for til at integrere de gode vaner i min hverdag. Lisbeth er meget vidende og hun formidler stoffet dygtigt og smittende. Kan stærkt anbefales.
Lone Madsen 41 år

Det er første gang jeg benytter mig af alternativ behandling. jeg var noget skeptisk i starten, for jeg forstår ikke helt hvordan Lisbeth arbejder. Men nu efter 4 mdr. i behandling har jeg det så meget bedre, at jeg må overgive mig - for det virker !
Hans Møller 55 år

Lisbeth har stor integritet. Hun er ukrukket og ærlig og en meget inspirerende underviser. Hun forstår at formidle sin store viden så vi går top motiverede hjem med konkrete,
praktiske råd, der virkelig gør en forskel i hverdagen.
Inger Lassen 35 år